De kan være sjove. Få dig til at løbe. Optimere din forretning. Redde liv. Og spilde din tid. Du kan have dem i lommen. I dit TV. På din arm. Og i dit køleskab.
Ja, du har gættet det. Vi taler om apps.
Der er ingen tvivl om, at apps kan blive en magtfaktor i din digitale tilstedeværelse. Og i takt med den teknologiske udvikling, bliver integrationsmulighederne til din forretning rigtig interessante.
Apps tjener mange forskellige formål for virksomheder i dag. Blandt de fornemmeste er de, der bygger tættere relationer med kunder. Sjældent har virksomheder haft større mulighed for at servicere deres kunder 24 timer i døgnet end via en app, der ligger klar i lommen.
Frankly har tænkt, designet og implementeret apps til kunder i FMCG, Pharma og Livsstil.
Har I rutiner, som er unødigt besværlige på grund af for mange IT-systemer, der nægter at tale sammen? Eller mangler jeres sælgere værktøjer, der optimerer præsentationer til og opfølgning på potentielle kunder? Så kan interne apps være den rigtige løsning for jer.
Frankly har en god portion erfaring med at bygge og implementere apps, der understøtter virksomheders daglige operation og strategiske mål.